Kilder
NORDJYSKE Stiftstidende og direkte forgængere er kilderne i NORDJYSKEs Historiske Avisarkiv. Der findes i alt 3.8 millioner avissider fra nuværende og tidligere aviser, der er og har været ejet af Det Nordjyske Mediehus.
NORDJYSKE Stiftstidende Danmarks næstældste avis fra 1776, kun overgået af Berlingske Tidende.
Avisens historie med udgivelsesdage, format, tidligere navne mm. er beskrevet her:
Navn: Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger Årstal: 2.1.1767-28.12.1770
Som det er tilfældet med de fleste andre aviser, udsprang Aalborg Stiftstidende af et bogtrykkeri. 19. oktober 1743 fik Johan Petersen privilegium på at drive bogtrykkeri i Viborg og være ene bogtrykker i Nørrejylland. Trykkeriet fik imidlertid hjemsted i Aalborg, og her sælges det i 1765 ved offentlig auktion til stiftsprovst Herman Peter Gudme, residerende kapellan ved Budolfi Kirke Peter Clementin, kapellan ved Vor Frue Kirke Johan Wandall og kapellan ved Budolfi Kirke Peder Gudme, og de fik samme år kgl. privilegium på at drive trykkeriet.
Det var de fire Aalborg-præsters mål så hurtigt som muligt at udgive en avis. De søgte i sommeren 1765 om privilegium hertil, men der skulle gå seks år, før de fik det. Præsterne startede dog - uden hensyn til restriktioner og andre komplikationer, og 2. januar 1767 udsendte de det allerførste nummer af NORDJYSKE Stiftstidende – som dengang hed Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger – og anvendte de første fire sider til en programerklæring på vers.
Avisen udkom dengang en gang om ugen – om fredagen. Det var et otte siders blad i salmebogsformat. I begyndelsen var det nærmest et oplysende tidsskrift. Oplaget var i 1768 på 262 stk.
Aalborgs nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger 4.1.1771 - 27.12.1771
Udgives fortsat en gang om ugen – om fredagen. Oplaget er i 1771 på 329 stk.
De Aalborgske allene privilegerede Jydske Efterretninger 3.1.1772 - 27.12.1793
I 1771 fik udgiverne privilegium på at udgive avisen. Trykkeriet blev ledet af Johan Holtzberg og kontorforretningerne af den tyske skoleholder Jacob Saurbier.
En vigtig side af avisens virksomhed var at fungere som annonceorgan. Annonceindtægterne udgjorde omkring 40% af indtjeningen, og Jydske Efterretninger fungerede dengang sammen med de Bergske blade som bekendtgørelsesorgan for hele kongeriget.
Avisen udgives fortsat en gang om ugen – om fredagen. I 1775 blev al tidsskriftsstoffet udskilt og udsendt i et særligt tillæg, der skulle betales for. Selve avisen skiftede format, den blev nu udgivet i et fire-sidet blad i størrelse 22 x 18,5 cm. Dobbelt så stort og i to spalter, og formen på inddelingen af stoffet ændres også. Først udlandsstoffet opdelt efter lande eller byer, dernæst københavnerstoffet, for til slut at nå frem til de lokale nyheder. Hvis der da var nogen.
De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 3.1.1794- 28.12.1804
Fra 3. januar 1794 blev avisen udgivet to gange om ugen – mandag og fredag. Samme år overtog Johan Wandal bladet og trykkeriet alene, idet han købte det hele på auktion for 410 rigsdaler. I 1795 fik avisen privilegium som Stiftstidende, og avisens udbredelse øgedes yderligere. I 1795 overdrog Johan Wandel trykkeri og avis til sin søn, Peder Friss Wandal.
Avisens abonnementspris var i 1795 4 mark halvårlig for udenbys abonnenter og 3 mark for indenbys abonnenter. I 1802 skiftede udgivelsesdagene til at være tirsdag og fredag.
Aalborg Stifts Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements-Tidender, som forsendes med Brevposten overalt i Danmark og Hertugdømmene 1.1.1805 - 29.12.1823
I 1809 var den sikre monopolstilling slut, og avisen fik konkurrence, idet Albert Borch begyndte at udgive Aalborg Stifts Adresseavis. De to aviser brugte i de kommende år meget tid og spalteplads på at genere hinanden.
I 1814 forhøjedes prisen til fire mark i kvartalet, og fra 6.7.1818 blev avisen udgivet tre gange om ugen – mandag, onsdag og lørdag.
Aalborg Stifts-Avis eller de til Forsendelse med Brevposterne overalt i Danmark og Hertugdømmene Kongelig privilegerede Jydske Efterretninger 1.1.1824 – 29.12.1825
I 1825 optoges Jens Schjern som medinteresseret for snart efter at blive eneejer. Men det blev kun en kort stund for Jens Schjern som avisudgiver. Han havde ingen kapital at sætte ind i den fortsatte konkurrence.
Aalborg Stifts-Avis eller de Kongelig privilegerede Jydske Efterretninger 1.1.1826 – 31.3.1827
I 1827 blev avisen forenet med Aalborg Stifts Adresseavis. Navnet blev ”Aalborg Stiftstidende og Adresseavis, og dets ejere var Albert Borch og Nathan Philip Rée.
Oplaget var i 1826 steget til 500 stk., og avisen blev fra 2.4.1827 udgivet fire gange ugentligt – tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag.
Den til Forsendelse med Brevposten Kongelig allernaadigst alene privilegerede Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis 2.4.1827 – 5.4.1830
I perioden skete en fornyelse af det tekniske materiel i trykkeriet, og med denne forbedring af avisen blev abonnementsprisen forhøjet med 20%, så den i 1828 var på 7 mark og 8 skilling i kvartalet.
Stoffet blev systematiseret og gjort mere overskueligt, og stoffet udvides med fortegnelser over udkommet litteratur og ind i mellem med egentlige litteraturanmeldelser.
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 7.4.1830 – 26.11.1885
Efter Nathan Philip Rées død i 1834 blev avisen udgivet af Rées og Borchs enker, efter sidstnævntes død i 1837 af sønnen, Jens Christian Borch og enkefru Rée. I 1839 blev Nathan Philip Rées brodersøn, Bernhard Philip Rée redaktør og, efter at han i 1841 havde ægtet farbroderens enke, medejer af avisen. Bernhard Rée var stærkt politisk interesseret og hans politiske engagement og dristighed sikrede, at Aalborg Stiftstidende under hans ledelse blev en af de mest fremtrædende provinsaviser i landet. Efter hans død fortsattes udgivelsen af hans enke, Marie Rée. I 1872 købte hun Borch-familiens andel af bladet og blev dermed eneejer og eneudgiver af Aalborg Stiftstidende. Marie Rée var ulig de andre enker meget interesseret i bladvirksomhed og udøvede en omfattende virksomhed på det ledelsesmæssige område. Og det skyldes uden tvivl hendes indflydelse, at avisen slog til lyd for kvindernes valgret og kvindesagsspørgsmål i øvrigt.
Fra medio august 1838 blev avisen udgivet fem gange ugentlig – mandag, tirsdag, torsdag, fredag og lørdag. Fra 1849 udkom avisen fem - seks gange ugentlig og fra 1851 seks gange om ugen. I 1850 var oplaget på 1500 stk. Det steg til 1800 stk. i 1866 og 4000 stk. i 1880.
Avisen var stadig på fire sider, men den steg fortsat i format-størrelse. Fra 1861 udkommer bladet i lille tabloid - dvs. størrelse 30 x 42 cm., og fra 1872 udkommer det i stigende grad i folio – dvs. størrelse 42 x 60 cm.
I 1854 blev Aalborg via telegraflinjen Frederikshavn-Fredericia koblet på det europæiske telegrafnet og telegrafstoffet blev bragt i avisen, men først fra 1866 med dannelsen af egentlige telegrambureauer, Ritzaus Bureau, kom der systematik i brugen af telegrafen. Henimod 1880 forøgedes personalet på avisen også med avisbude, idet man nu kunne få bragt sin daglige avis fremfor som tidligere selv at skulle hente den, hvis man var indenbys abonnent. De udenbys fik fortsat deres avis med posten.
Aalborg Stiftstidende 27.11.1885 – 27.6.1901
I 1885 flyttede avisen fra Bispensgade til en nyopført bygning i Bernhard Rées Gade. Avisen gik over til at blive udgivet i 6 spalter. Oplaget var i 1885 på 5000 stk. og i 1890 på 5100 stk. Abonnementsprisen var i 1898 på 2 kroner og 50 øre i kvartalet for abonnementer i Aalborg og Nørresundby, mens avisen for abonnenter uden for Aalborg Postdistrikt kostede 3 kroner og 8 øre i kvartalet.
Aalborg Tidende 28.6.1901 – 31.1.1904
Aalborg Stiftstidende mistede i 1900 sit privilegium, og måtte efter en dom i et par år udkomme med ændret titel: Aalborg Tidende. Avisen var da et af provinsens helt store og moderne dagblad. Det gjorde i usædvanligt omfang brug af overskrifter, om end endnu kun enspaltede. Oplaget var i 1901 på 5600 stk.
Aalborg Stiftstidende 2.4.1904 – 18.9.1999
I 1910 købte Lauritz Schiøttz-Christensen dagbladet af Marie Rées dødsbo, og i de næste 40 år var han avisens udgiver indtil sin død i 1950. "Prudentia et constantia" er den latinske betegnelse for "klogskab og fasthed", og under dette motto udøvede Schiøttz-Christensen sin gerning som bladmand. Posten som avisens chefredaktør afgav han 9, april 1940 netop den dag, tyskerne besatte Danmark. Den daglige ledelse blev overdraget til hans yngste søn, cand.phil. Alf Schiøttz-Christensen. Han førte avisen frem teknisk og redaktionelt til et af de førende danske dagblade.
September 1982 tiltrådte forhenværende forsvarsminister Erling Brøndum som administrerende direktør og chefredaktør. Han trak sig tilbage i efteråret 1997 - på det tidspunkt, da beslutningerne om den nye NORDJYSKE Stiftstidende var truffet, og efter en periode som kaptajn på Aalborg-avisens kurs fra stor lokalavis til førende organ i en omfattende mediekoncern, som omfatter radio, tv og distriktspresse. Han stod i spidsen for en udvikling, som var uundgåelig, men som han med ubestrideligt talent styrede med det mål at sikre nordjyderne deres egen uafhængige avis.
Et nyt bladhus på Nytorv i Aalborg blev indviet i forbindelse med avisens 200 års jubilæum i 1967. Det stod dog snart klart, at virksomheden inden for en overskuelig fremtid havde behov for at flytte fra bykernen. Derfor købte man en grund på hjørnet af Langagervej og Egensevej i Aalborg Øst. I forbindelse med indkøb og igangsætning af en ny rotationspresse, flyttede trykkeriet i 1979 til nybyggeriet på Langagervej. I 1989 flyttede resten af virksomheden til dets nuværende adresse på Langagervej. Avisen oplag steg i perioden fra 5100 stk. i 1910 til 9100 stk. i 1918, og frem til 1981 steg oplaget betydeligt fra år til år, for at toppe med næsten 77.000 på hverdage og 109.000 på søndage. I 1999 var oplaget på 66.0000 stk. Fra 1918 udsendte Aalborg Stiftstidende tillige en søndagsudgave, således at avisen blev udgivet alle ugens 7 dage.
Nordjyske Stiftstidende 18.9.1999 –
NORDJYSKE Stiftstidende fik sit navn i 1999 efter sammenlægning af Aalborg Stiftstidende, Vendsyssel Tidende, Fjerritslev Avis og Løgstør Avis.
I dag er NORDJYSKE Stiftstidende en del af mediehuset Det Nordjyske Mediehus.
22. september 1983 brød NORDJYSKE Medier DRs radiomonopol med radiokanalen Aalborg Nærradio. I dag har vi de to store radiokanaler Radio NORDJYSKE og ANR. Siden hen er NORDJYSKE Medier udvidet med både websites, apps og sociale mediesider.
1. september 2003 udkom Danmarks første 24 timers tv-kanal, 24NORDJYSKE, som sendte nordjyske nyheder døgnet rundt. Efter 16 års tro tjeneste lukkede 24NORDJYSKE 1. september 2019.
Per Lyngby var adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør fra 1997 til 2018. Han var den 16. ansvarshavende redaktør siden 1767. Morten Vinther Jensen tiltrådte 15. august 2018 som ny adm. direktør for Det Nordjyske Mediehus.
Øvrige kilder
- søgbare i arkivet:
Morsø Folkeblad 2.10.1877 - 1.09.2019
Morsø Folkeblad udkom for første gang i 1877 med et oplag på 400. Avisen blev stiftet af lokale initiativtagere i bestræbelserne for at samle modstand mod Estrups højreregering, der med provisoriske finanslove fastholdt magten imod flertallet i Folketinget.
Avisen var dermed i opposition til det hidtil eneste dagblad på Mors, Morsø Avis, der var associeret med Højre. Siden fik øen også en radikal og en socialdemokratisk avis, men siden 1971 har Morsø Folkeblad været områdets eneste lokale dagblad.
Morsø Folkeblad blev først udgivet af et aktieselskab, siden af et andelsselskab og fra 1985 atter af et aktieselskab. Alle tre selskaber har imidlertid haft samme formålsparagraf:
"Selskabets formål er ud fra et kristeligt og nationalt stade i tilslutning til den demokratiske idé at virke for politisk og folkelig oplysning i frisindet retning, til hvilket formåls fremme selskabet bl.a. udgiver Morsø Folkeblad.”
Pr 1. januar 2013 overtog NORDJYSKE Medier avisens aktier og kører videre med formålsparagraffen. Avisens oplag steg i perioden fra 400 stk. i 1877 til 4400 stk. i 1918. I 1963 var oplaget på 7100 stk. og i 2013 på 4472 stk.
Bemærk:
Morsø Folkeblad blev pr. 2. januar 2015 sammenbragt med NORDJYSKE Stiftstidende. Morsø Folkeblads avissider skal fra den dato søges i NORDJYSKE Stiftstidende.
1. september 2019 blev Thisted Dagblad og Morsø Folkeblad lagt sammen, og dagbladet fik navnet NORDJYSKE Stiftstidende Thy-Mors.
Thisted Dagblad: 02.10.1882 -2009
Thisted Dagblad blev grundlagt i 1882 med titlen Thisted Amts Tidende som organ for politikeren Christen Bergs fløj af Venstre. Efter 1900 blev bladet førende i områdets landdistrikter, snart også i Thisted by. I 1960'erne opgav de lokale konkurrenter, og avisen fik sit nuværende navn i 1970.
Ejerselskabet De Bergske Blade etablerede i 1993 et tættere teknisk og redaktionelt samarbejd med Thisted Dagblad. I 2006 blev bladet overtaget af mediehuset NORDJYSKE Medier, og i 2009 blev det en lokalsektion i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidende.
Bemærk:
Thisted Dagblad er pr. 16. januar 2008 sammenbragt med NORDJYSKE Stiftstidende. Thisted Dagblads avissider skal fra den dato og frem - søges i NORDJYSKE Stiftstidende. 1. september 2019 blev Thisted Dagblad og Morsø Folkeblad lagt sammen, og dagbladet fik navnet NORDJYSKE Stiftstidende Thy-Mors.
Løgstør Avis 01.04.1882 - 17.09.1999
Avisen blev grundlagt i 1882. Avisen var oprindelig tilknyttet Venstre, men fra 1976 upolitisk. Den lille avis prioriterede konsekvent lokal- og landbostof højt. Efter ca. 1950 trængte Aalborg-aviserne frem i området, og i 1976 blev Løgstør Avis købt af Fjerritslev Avis. Aalborg Stiftstidende købte avisen i 1999, og den indgik i dennes omstrukturering til NORDJYSKE Stiftstidende.
Bemærk:
1. juli 1976 - 31. december 1976 er ukomplet.
Vendsyssel Tidende 2. 1.1873 - 17.9.1999
20. december 1872 udkom et prøvenummer af avisen Vendsyssel Tidende. (Prøvenummeret er ikke i NORDJYSKEs Historiske Avisarkiv).
Det første ordinære nummer af dagbladet udkom d. 2. januar 1873 i 300 eksemplarer. I løbet af kort tid steg oplaget til 500 eksemplarer, og i 1914 var oplaget på henved 10.000 daglige eksemplarer.
Avisen blev trykt i Hjørring og udgivet i Vendsyssel. Politisk var avisen tilknyttet partiet Venstre.
Avisens første redaktør var den kun 22 år gamle Vilhelm Carlsen som ledede avisen til sin død i 1914. I 1890'erne havde Vendsyssel Tidende pionerstatus inden for provinspressen mht. brug af lokale telefonmeddelere, billeder og store overskrifter.
Avisen var den første danske avis, der bragte et fotografi i avisen. Det skete den 20. juli 1889 med et billede af polarforskeren Fridjof Nansen.
Avisens storhedstid var i mellemkrigsårene, hvor den reelt havde monopol i området. De nærmeste konkurrenter, Skagens Avis og Frederikshavns Avis blev i 1994 til lokaludgaver af Vendsyssel Tidende. Året efter fusionerede udgiverselskabet med Aalborg Stiftstidende, og i september 1999 ophørte avisen med at eksistere som selvstændigt blad, men blev i stedet en lokaludgave af NORDJYSKE Stiftstidende.
Avisen udkom i 1998 i 27.200 eksemplarer.
Fjerritslev Avis 1.4.1899 - 1999
Fjerritslev Avis blev grundlagt den 1. april 1899 som ugeavis. Lærer Jens Damsgaard blev medejer i 1918. Sønnen Einar Damsgaard blev i 1936 medredaktør og allerede året efter blev Avisen dagblad.
I 1942 overtog Einar Damsgaard avisen. Fjerritslev Avis kunne som en af de første aviser i landet indføre offsettrykkeri i 1963.
I 1976 blev dagbladet Løgstør Avis købt, og sønnen Jens Damsgaard blev redaktionschef.
I 1970 var oplaget på Fjerritslev Avis 2300.
Bladets indhold domineres af lokalstof. Den redaktionelle linje var upolitisk med en vis hældning mod Venstre. I 1999 blev avisen købt af Aalborg Stiftstidende og indgik i dennes omstrukturering til NORDJYSKE Stiftstidende. Fjerritslev Avis blev derpå nedlagt, mens Fjerritslev blev hjemsted for lokalredaktionen for avisens Midtfjord-udgave.
Frederikshavn Avis 1.9.1853 - 1.1.1995
Frederikshavns Avis blev udgivet i Frederikshavn fra 1853. Avisen erklærede sig i 1872 som tilhænger af De Konservative og appellerede især til byens borgere, mens man tabte oplandets bønder til Vendsyssel Tidende fra Hjørring. I 1974 blev der tilført kapital fra Aalborg Stiftstidende for at styrke Frederikshavns Avis i kampen mod Vendsyssel Tidende.
Aalborg Stiftstidende, der i mellemtiden havde opkøbt/fusioneret med Vendsyssel Tidende, fusionerede den 1. januar 1995 med Frederikshavns Avis, der herefter blev en lokaludgave af Vendsyssel Tidende under navnet VT Frederikshavns Avis. I 1999 blev koncernen omstruktureret til én avis, NORDJYSKE Stiftstidende. Frederikshavn blev hjemsted for en af lokalredaktionerne.
Bemærk:
Frederikshavns Avis har indtil 6/11.2019 manglet for følgende perioder: Marts 1960 og januar til juni 1965.
Aviserne findes nu i arkivet, men kan kun søges frem på den specifikke dato. Altså vil de ikke fremkomme ved søgeord.
Følgende datoer mangler for Frederikshavns Avis i februar 1960: 10. til 17., 21. og 28.
Skagens Avis: 14.3.1913 – 1.10.1993
Skagens Avis blev oprettet den 14. marts 1913 af Jens F. Heiring på adressen Holstsvej 6. I 1917 blev det overtaget af bogtrykker og redaktør Johannes Bindslev og i 1959 af sønnen Sven Hauge Bindslev.
Fra 1959 blev Skagens Avis fremstillet og trykt af Frederikshavns Avis. I 1971 indtrådte Bindslevs søn Johs. Bruun Bindslev i firmaet. I 1987 indførte Skagens Avis som det andet dagblad i verden laserudprintede artikler.
I 1991 købte Skagens Avis Ugeavisen for Skagen og Omegn, som herefter blev kaldt Skagen Onsdag (et navn som stadig benyttes i dag)
1991 indførte Skagens Avis som det første dagblad i Europa elektronisk sideombrydning af tekst, billeder og annoncer på en standartplatform.
Skagens Avis har altid været en oplagsmæssigt lille avis, men har samtidig haft et meget solidt fodfæste i lokalsamfundet i kraft af sin intense lokaldækning.
1.oktober 1993 blev Skagens Avis fusioneret med Vendsyssel Tidende, som den i 1994 blev lokaludgave af. I september 1999 blev Skagens Avis lokaludgave af NORDJYSKE Stiftstidende og fra 2005 indlemmet i Frederikshavnsudgaven. Avisen oplag steg i perioden fra 650 stk. i 1919 til 1700 stk. i 1948. I 1988 var oplaget på 4500 stk. og i 1993 på 4300 stk.
Bemærk:
Løgstør Avis -1. juli 1976 til 31. december 1976 - er ukomplet.
Aalborg Stiftstidende A-udgave 1943 til 1960 og egnssiderne 1969 til 1980 - findes ikke i arkivet.