I det første nummer af Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger 2. januar 1767 blev der virkelig gået til stålet i den forstand, at baggrund, ambitioner og perspektiver blev udlagt og forklaret i et særdeles direkte og ambitiøst sprog. Man kan fornemme, at der var tænkt rigtigt længe over dette nye tiltag med et ugeblad, der skulle bringe nyttige og fornøjelige oplysninger og artikler om Aalborg, Jylland, resten af Danmark og hele verden for den sags skyld.
Det blev meget tydeligt slået fast, at det var med Gud, Konge og Fædreland i ryggen, at Holtzbergs Bogtrykkeri, der var ejet af fire præster, udgav det nye blad. Der blev imidlertid også præciseret, at man gerne ville nå længere ud end tidligere tiders skrifter og bogudgivelser. Man ville generelt oplyse og perspektivere, skabe sammenhæng i det lokale samfund. Borgerne - medborgeren - stod i centrum, og det var et helt grundliggende princip, at man ikke skulle mele sin egen kage, men se større sammenhænge, og blive enige om hvilke veje, man skulle gå.
Vi har at gøre med oplyste aalborgensere, der gerne vil have udvidet kredsen for, hvem der kunne og ville tage ansvar for udviklingen og gå nye veje. Det er meget tydeligt, at vi er i slutningen af oplysningstiden, hvor byens bedre borgerskab appellerer til hinanden om at få udviklet det gode samfund - igen med Gud, Konge og Fædreland i ryggen ingen tvivl om det, men også med en række markante overvejelser om samfundets potentialer, og hvordan man kan gøre det bedre og bredere funderet.
I første udgave er der mange relevante overvejelser over, hvor svært det er at vælge nyheder og emner og ikke mindst, hvordan de skal præsenteres for læseren. Skal man gå den lette og muntre vej og satse på sjove historier skrevet i et let og elegant sprog eller skal man søge dybere og bevidst gå efter historier og oplysninger, der kan styrke og højne det lokale samfund - få alle ”Medbrødre” til at stå sammen om at fremme både handel og kultur i Aalborg.
Der er ingen tvivl om, at det nye blad havde rod i Aalborg og Jylland, og at man var klar over, at her var en endnu udfordring: ”Vil man i Jylland nu i Smagens Tempel stige? ...Mon vel Liimfjordens Vande skal kunde liftligt smage den kræsne Gane, der kun drikker Nectar-Sød”.
Man var bevidst om, at det var det første ugeblad i Aalborg, og man var bestemt også med på, at der som antydet ovenfor kunne være udfordringer i at udgive et ugeblad skrevet på dansk og så langt væk fra København.
I den sammenhæng tror man næsten ikke sine egne øjne, når man på side 3 kan læse, at redaktionen er helt bevidst om, at der vil være læsere, der i bund mener, at man ikke kan udtrykke sig fornuftigt på dansk ”og allermindst kan der i et Ugeblad fra den yderste Kant i Jylland ventes noget nyttigt og fornøyeligt."
Selv om historien som bekendt ikke gentager sig er Udkantsdanmark altså reelt set ikke et nyt begreb - heller ikke sprogligt!
Men altså, man var klar til at gå i gang i Aalborg. Der var skabt økonomisk grundlag fra ”adskillelige ædelmodige velyndere”, og man havde gjort sig alle de centrale overvejelser omkring udvælgelse og præsentation af lokale, nationale og internationale nyheder. Så nu skulle man bare i gang.
Man lagde ud med fokus på det lokale. Udviklingen i folketallet var reelt den første nyhed - altså at der fra 1. advent 1765 til 1. advent i 1766 blev født 143 børn i Buldolfi, Vor Frue samt Nørre- og Sønder Tranders, at samme antal var døde og 35 par var blevet gift.
Befolkningsudviklingen var vigtig. Der var på dette tidspunkt godt 4000 indbyggere i Aalborg, hvilket betød at byen var Danmarks 3. største efter København og Odense.
Der var også omtaler af markante borgere, der var døde i december 1766, og der var bekendtgørelser om publikationer fra bogtrykkeriet, omtaler af dygtige håndværkere og gode tilbud, samt ikke mindst en påmindelse om, at man ”endnu til Februarii Maaneds Udgang modtager Subscribentere paa disse ugentlige Efterretninger” og anvisninger på, hvem man i så tilfælde skulle henvende sig til i Aalborg og i ”Provincen” - hvis man boede længere ude.
Nyttige og fornøjelige Jydske Efterretninger var sat i værk!