250 års 'nyttige og fornøjelige' nyheder fra Nordjylland

Af Helle Madsen

helle.madsen@nordjyske.dk

 

I år er det 250 år siden, den første udgave af Nordjyske Stiftstidende udkom. Dengang i 1767 hed avisen ’Nyttige og Fornøyelige Jydske Efterretninger’ og kom på gaden 2. januar 1767 som Danmarks anden avis – kun overgået af Berlingske Tidende, der kom i 1749. Udgivernes vision blev præsenteret i den første udgave af ’Nyttige og Fornøyelige Jydske Efterretninger’ og har overlevet censur, aviskrige og mange andre omvæltninger.

Her kan du se 10 avisforsider fra de seneste 250 år.

 

1767

Nyttige og Fornøyelige Jydske Efterretninger udkom første gang 2. januar 1767 og udsprang af et aalborgensisk bogtrykkeri, som havde ledig kapacitet. Trykkeriet var ejet af fire præster, og avisen udkom en gang om ugen - om fredagen - og på vers. Formatet mindede om en salmebog.
Et af versene hedder i en genfortolkning:
I alt vi skriver, vi vil nytte og fornøje.
Kan vi ikke skrive meget, vil vi skrive med forstand,
og dette ene skal os altid stå for øje
at bruge det talent, som Gud gav os hver mand.
Snart vil vi fejl på fejl udmale,
og afsløre skurkens sande jeg.
Vi vil for de ægte dyder tale,
som menneske skal man gå den rette vej.
Den dag i dag er mottoet "nytte og fornøje" stadig en del af NORDJYSKEs vision.

1772

Avisen skiftede navn mange gange de første 140 år. Fem år efter den første udgivelse skiftede avisen navn til De Aalborgske allene privilegerede Jydske Efterretninger
En vigtig side af avisens virksomhed var at fungere som annonceorgan. Annonceindtægterne udgjorde omkring 40 procent af indtjeningen, og Jydske Efterretninger fungerede dengang - sammen med de Bergske blade - som bekendtgørelsesorgan for hele kongeriget.
Avisen blev fortsat udgivet en gang om ugen – om fredagen. Den skiftede format og blev nu udgivet i et fire-sidet blad i størrelse 22 x 18,5 cm. Altså dobbelt så stor og i to spalter. Formen på inddelingen af stoffet blev også ændret. Først udlandsstoffet - opdelt efter lande eller byer - dernæst københavnerstoffet for til slut at nå frem til de lokale nyheder. Hvis der da var nogen.

1885

Avisen skiftede navn for niende gang i løbet af de første godt 100 år og hed nu Aalborg Stiftstidende. Avisens daværende udgiver Marie Rée kæmpede hårdt for den grundlovssikrede ytringsfrihed og dermed sin og avisens ret til at kritisere den siddende regering. På den konto måtte hun fyre flere redaktører, som blev afskediget, når avisens regeringskritiske linje blev for meget for indenrigsministeriet. Avis og bogtrykkeri flyttede i øvrigt i 1885 til en nyopført bygning i Aalborgs centrum, hvor man havde hjemme de kommende godt 100 år. En ny færdigtrykmaskine med gasmotor blev købt ind. Formatet var folio, som er 42 x 60 cm. Og med seks spalter på siderne. Oplaget var i 1885 på 5000 stk.

1917

Aalborg Stiftstidende begyndte fra og med 2. september 1917 at udgive avis hver eneste ugedag, altså også om søndagen. Året inden havde man investeret i en rotationspresse samt to sættemaskiner, som gav mulighed for flere sider og dermed plads til flere artikler og annoncer. De første reportage-billeder dukkede op, og i løbet af 20'erne kom stadig flere billeder i avisen.

1928

Maj 1928 var en afgørende måned for Aalborg Stiftstidende. I løbet af denne måned skiftede avisen skrift - fra gotiske til latinske bogstaver. Nogle aviser skiftede fra den ene dag til den anden, mens andre brugte de to skrifttyper side om side i længere tid, nogle gange i flere år. Det var dyrt at skifte hele sættekassen ud, så blytyperne med de gotiske bogstaver skulle først slides op. I Statens Avissamling i Aarhus betragter man overgangen som gennemført, når alle artikler på forsiden er med latinsk skrift, også kaldet antikva. For Aalborg Stiftstidendes vedkommende kan man se, at man i april 1928 stadig og udelukkende brugte gotiske bogstaver, i løbet af maj stod begge side om side, men fra juni var det latinske bogstaver, læserne blev præsenteret for på forsiden. Kun avishovedet fortsatte i gotiske bogstaver.

1944

Det var tæt på at gå helt galt under besættelsen, da der 17. marts var et bombeattentat mod Aalborg Stiftstidende. Avisen blev schalburgteret som led i tyskernes hævn over for danske sabotageaktioner. En trykkeriarbejder, der passede fyret, blev såret, men ellers var skaderne af materiel art. Navnlig sætteriet var hårdt medtaget, mens rotationspressen slap på et hængende hår. I de følgende dage måtte Aalborg Stiftstidende have assistance fra Aalborg Amtstidende og Social-Demokraten for at komme på gaden. Senere måtte daværende chefredaktør Alf Schiøttz-Christensen gå under jorden.

1967

Aalborg Stiftstidende kunne 2. januar 1967 fejre 200 års jubilæum, og det blev fejret på mange fronter. Man gik væk fra den gotiske skrift i bladhovedet, og jubilæumsavisen blev lanceret med moderne snit. Man brugte også anledningen til at gå bort fra dobbelt a og indføre bolle-å’et i spalterne. Et moderniseret bladhus på Nytorv i Aalborg blev ved samme lejlighed taget i brug.

1999

NORDJYSKE Stiftstidende udkom første gang 18. september 1999 og var en fusionsavis, der var skabt af Fjerritslev Avis, Løgstør Avis, Vendsyssel Tidende og Aalborg Stiftstidende. Forud var gået en langvarig aviskrig mellem Vendsyssel Tidende og Aalborg Stiftstidende i begyndelsen af 90’erne. NORDJYSKE Stiftstidende udkom med syv lokale udgaver, i broadsheet og med nyt layout, der var skabt i samarbejde med avisdesigner Ally Palmer og layoutere fra de andre Stiftstidender, som også skiftede udseende i de år.

2008

NORDJYSKE Stiftstidende begyndte pr. 10. april 2008 at udkomme i tabloid - i lighed med trenden både i udlandet og Danmark i de år. Året inden blev en del af avisen lagt om til tabloid, men i 2008 gik også avisens 1. sektion fra broadsheet til tabloid. Samtidig blev der lavet om på typografien, designet og opdelingen af stoffet.

2017

Sådan så NORDJYSKE Stiftstidende ud søndag 1. januar 2017 - dagen inden sit 250 års jubilæum. Det nordjyske mediehus anno 2017 udgiver avis, men når også ud til nordjyderne på andre platforme som tv, radio og net.