Ved at fortsætte på dette site accepteres det at NORDJYSKE Medier anvender cookies. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookieregler og persondatapolitik. Accepter cookies

De gamle ord til en ny tid

Gengivet af Katja Bundgaard

katja.bundgaard@nordjyske.dk

 

Et menneske er ikke skabt for sig selv alene,
 hver del på legemet det hele tjene må,
en stolpes kraft må med en andens sig forene,
 hvis ikke bygningen skal til grunde gå.
Hvad nytter vel vort liv, nå vi alene leve,
 når egennytte er vor tankes mulighed?
Da fælles nytte jo med rimelighed kan kræve
 vor vid, vor kunst, vor kraft, vor flid, vor tid, vor sved.

En flittig bi ej for sig selv alene drager.
  En stræbsom myre er til hele boets gavn.
En bonde plov i hånd, en skipper roret, tager
  ej kun for sig selv, for eget hus og stavn.
Ja! Hvad der stiller sig frem for et agtsom øje,
  ud i den vide kreds på verdens skueplads,
det samles alt i ét at nytte og fornøje,
  fra solens skin til frøen i sit morads.

Alt hvad der vrimler i naturens store rige,
  den kæmpe store mængde i luft, på jord, i vand,
hvor højt vi end vil gå, hvor dybt vi end vil stige
  med hånd i hånd, som ét, den os nytte vil og kan.
Hvor øjet vender sig, det lutter vellyst finder,
  og øret kildrer sig ved liflig fuglelyd.
For næsen megen umbralugt tilstrømmer, 
  og ganen finder nok til vederkvæg og fryd.

Så gør det hele, så bør hver del gøre,
  enhver så meget, som hans formue rækker til.
Alle bør villig nytte og fornøjelse tilføre,
  det selskab, hvor man medlem være vil.
Det er det tandhjul, som vores værk skal drive.
  Det er den plan, hvor efter vi vil gå.
Vi tænke vil, og som vi tænker, vil vi skrive,
  at andre nytte og fornøjelse kan få.

Vi ligne vil et træ, hvoraf enhver kan plukke,
  nu frugt, nu blomster, som enhver finder bedst.
Og vejen til det træ, vi vil for ingen lukke,
  alle skal altid være os en velkommen gæst.
Vi … tys …vi hører en småsmilende sige
  i en krog: Hvad vil dette mon blive til?
Vil man i Jylland nu lade kulturen stige?
  Kan deres hårde lyd vel blive til dejligt spil?

Mon deres grove brød og flæsk kan vel behage
  den søde tand, der er kun vant til sukkerbrød?
Mon Limfjordens vand skal kunne lifligt smage
  den kræsne gane, der kun drikker vin så sød?
Hvad vil de skrive? Jeg tør vædde, det vil blive
  om heste, køer, får - det bedste, der passer dem
Ja, det ville være nyttigt, hvis nogen kunne skrive
  om heste, køer, så det havde fynd og klem.

I alt vi skriver, vi vil nytte og fornøje.
  Kan vi ikke skrive meget, vil vi skrive med forstand,
og dette ene skal os altid stå for øje
  at bruge det talent, som Gud gav os hver mand.
Snart vil vi fejl på fejl udmale,
  og afsløre skurkens sande jeg.
Vi vil for de ægte dyder tale,
  som menneske skal man gå den rette vej.

Snart skal gudinden for lov øve rettergang,
  og vise rent og klart, hvad ret og uret er,
hvad der er falsk og ægte guld i rette rang
  når ordrig vinkelskriver vil os komme alt for nær.
Så vil Hippocrates de sundhedsregler give,
  som når vi følger dem, kan blive vor krykkestav,
snart vil lægen Galenus det misbrug beskrive,
  som har lagt mangen en mand for tidligt i sin grav.

Snart vil vi søge, om vi noget kan opfinde,
  hvor ved vi hver mands tarv og nytte fremme kan,
hvorledes borger og bonde fordel kan vinde,
  så deres næring kan blive i en bedre stand.
Snart vil vi grave i de gamle sager,
  hvad der er sket for længe siden,
hvad andre har levnet, og ikke af opspind smager,
  skal her få omtale, før det glemmes af tiden.

Snart skal historien af sit forråd give
 at bringe frem, hvad ikke alle er bekendt.
Vi snart om gamle tings opdagelser vil skrive,
  til nye sager snart vor pen skal blive vendt.
Snart skal vi oraklet Orfeus på sitar høre,
  selv om han ikke just digter er, han dog de Tanker har,
at han forlyste kan et ikke for kræsent øre,
  en digters sang, skønt han ikke en lyriker var.

Nogle gange vil vi lade andre tænke,
  en fremmed vænnes til at tale vores sprog:
Vi her vor Læser vil af andres tanker skænke,
  hvad smukt vi finde kan i en og anden bog.
Jo mere vi synes, at vi læserne kan behage,
  jo mere stræber vi mod, vi dem behage kan.
Vor flid af deres velvilje skal daglig udvikling tage,
  vi når vores ønske, når arbejdet står målet an.

Medbrødre! Samfundets kræfter vi sammenføjer,
  og frembringe rigeligt, hvad jeres værdi formår,
I oplæres og lærer, I fornøjes og fornøjer,
  og hver af andres flid sin flid belønnet får.
Gud give vor konge CHRISTIAN, vor Fader og Krone,
  hvad hjertet ønske og hvad tungen bede kan,
Guds visdom svæve om Hans Majestæts trone,
  han blive stor i år, som konge, fader, mand.

De tre dronninger, de store lys i Norden
  på vores horisont gid længe skinne må.
Guds nåde følge dem bestandig her på jorden,
  Gud! giv, men ej for snart, dem det ærefulde evige liv at få.
Vor elskelige prins, Prins Frederik, vor glæde,
  glæd os i mange år med din nærværelse:
Guds ånd vejlede dig på dydens vej at træde,
  så hver mand daglig må med glæde på dig se.

De rare grene på den kongelige stamme,
  de dyrebare skud på dette kongetræ.
Lad blomstre her i fryd og i ære flamme.
  og under Livets Træ få stedse ly og læ.
De to palmetræer, som Gud og Kongen satte
  for gejst- og verdslig stand, gid længe grønne stå,
da Aalborg sig ved dem hel lykkelig må skatte.
  Gid under deres ly vor planter vokse må.

Vor kære Aalborg! Vi ønsker dig held og lykke,
  så handlen må trives og blomstring får!
Gud fremme til din gavn, fjerne hvad der kan trykke!
  Gud giv enhver i dig et godt velsignet år!
Og I medbrødre! Der vil læse og vil skrive,
  vi Jer i år af hjertet ønske vil
Alt hvad til nytte og fornøjelse kan blive,
  det vores blade skal alene sigte til.

 

Omne tulit punctum, qvi miscuit utile dulci
Lectorem delectando pariterqve monendo.

(Vundet hvert punkt, der har blandet det nyttige og det behagelige at behage og instruere læseren)

At skrive et ugeblad til sine landsmænds nytte og fornøjelse, kan på visse måder godt anses for et voveligt og besværligt arbejde, da det næppe er og vel nogensinde bliver muligt at kunne vælge og udsøge sådant stof, der altid vil stemme overens med enhvers tænkemåde og tilbøjelighed, og efter tidernes, landets og folkets tilstand anses for at være det mest passende; af den grund at nogle helst vil læse sådan noget i en skæmtende, andre i en alvorlig og kyndig sammenhængende form, og for at ramme alles smag kræves der held, munterhed og færdighed til at kunne formidle sine tanker til andre på en tydelig, behagelig og altid anderledes måde, eftersom det er en skribents pligt enten at lære andre det, som de ikke ved eller at gøre kendte sandheder interessante ved at pynte dem med nye tiltrækkende ting, og således omdanne dem efter enhvers smag, så deres almindelige indpakning kan forandres, men såfremt man på et ugeblad skal opnå dette, da bør man skrive således, at alle får lige så meget lyst at læse de kendte ting, som til at læse nyheder.

Et moralsk ugeblad har mange forskellige læsere for ikke at tale om dem, der enten af mangel på uddannelse eller af misundelse bilder sig ind, at det er deres pligt at laste og vrage alle ting, selv om de ikke selv kan eller vil gøre det bedre, men den største del læser uden eftertanke, og bekymrer sig hverken om at forbedre deres tænkemåde, eller at udnytte den viden, de får ved at læse; derfor læser nogle kun for at se efter, hvor godt tankerne er udført, de smager på hvert ord, og bilder sig ind, efter deres egen forudfattede mening, at der næppe kan skrives noget poetisk og smukt i det danske sprog, og allermindst kan der i et ugeblad fra den yderste kant i Jylland ventes noget nyttigt og fornøjeligt; Disse mennesker er overfladiske og søger ikke i dybden.

Andre læser kun som tidsfordriv, og ønsker helst at få et ugeblad fyldt med lutter lystige indfald, smagsdommere, forførelse, fabler og lignende, og, skal man endnu mere rette sig efter mængdens end efter nogle få kunstdommeres smag, så er det let at forstå, at man ikke er i stand til altid at kunne opfylde alles lyster, når hverken bagtaleri på den ene side, eller lyst til at smigre på den anden side, skal føre og styre pennen.

Dette ugeblad, der er det største af sin slags, der nogensinde er udkommet i Aalborg, træder nu hermed frem i lyset, selv om man let kan forestille sig, at det ligeså lidt vinder almindeligt bifald, som det heller ikke kan forlange at blive sammenlignet med andre periodiske skrifter (som man i disse tider har så mange af). Imidlertid, da vi med allerstørste ligegyldighed vil overse alle forudsete vanskeligheder, så er og bliver det nok for os, hvis vores velvillige abonnenter kun vil bedømme os på viljen, og ikke evnen til at fuldføre vores hensigter, da vi med vore patriotiske landsmænds forventende hjælp og bistand (som vi allerede er blevet lovet fra flere gode støtter) håber vi snart at bringe det så vidt, at vi kan vise læserne rigtigt gode artikler, der fortjener mere opmærksomhed, end disse første ufuldkomne forsøg, som vi forlader os på her i begyndelsen.

Og, da få skrifter kan betale omkostningerne i et land, hvor læsernes antal endnu er så lille, og de fleste hellere vil læse på andre sprog, end på deres eget modersmål, så forventer vi, at de landsmænd, som derfor ikke har haft mulighed for at tjene offentligheden, nu vil gøre brug af denne nye lejlighed, som åbnes for dem til gavn for andre og uden risiko for dem selv. Men da et blad, hvis forfatter er kendt, sjældent læses med den rette upartiskhed, så behøver man ikke at bruge tid på at efterforske og undersøge hvem disse personer er, der forfatter og skriver dette ugeblad; For at afsløre det og samtidigt fornøje dem, der måske i forvejen gerne vil kende forfatterne, så kan vi derfor ligeså godt først som sidst erklære: Forfatterne er medlemmer af et Patriotisk Selskab, hvis eneste hensigt og alvorlige bestræbelser går ud på at tjene fædrelandet, og dermed at nytte og fornøje de velvillige læsere. Vi vil ikke beklage os over, hvor meget flid og tid vi bruger på det, og vi forventer med tiden (hvis oplaget i det mindste kunne blive betalt) et større salg af disse ugeblade, på grund af deres nyttes skyld, og ikke som her i begyndelsen alene for nyhedsværdiens skyld.

De af vore læsere, der finder tilfredsstillelse i at vide besked om befolkningstallet øges eller formindskes, kan det ikke være ubehageligt at se en speciel liste over et stifts døde og fødte. Listen startede i 1687 efter kongelig ordre:

Vi vil derfor herred- og sognevis for vores stift starte med: Fra perioden 1. advent 1765 til 1. advent 1766 er i Aalborg By og sogne i samme pastorat

                             Fødte     Døde     Gifte

Budolphi Sogn            67        61         20
Vor Frue Sogn            42          2           8
Nørre Tranders           19        23           5
Sønders Tranders       15        13           2
Hospitalet                                 4
Summa                    143       143         35
(Fortsættelsen følger.)

Dødsfald.
Den 26. december døde her i byen Niels Rasmussen borger og vognmand. Den 2. december blev han hærget af ildebrand, og den 22. i samme måned fik han et farligt benbrud under et læs tørv. 
Den 27. i samme måned døde Matthias Matthiesen, rebslager her i Aalborg, 41. år gammel.
Den 28. i samme måned døde hr. Christen Pedersen Tranmoes, køb- og handelsmand samme sted, 60 år gammel.
Samme dag døde Fru Justitsrådinde Halkaus, født Holch, fra Langholt i Vendsyssel, på førnævnte gård.
Den 30. i samme måned døde køb- og handelsmand fra Aalborg hr. Søren Bjerregaards hustru, 56 år gammel.

Bekendtgørelse.
NB. Vi oplyser venligst, at vi indtil februar måneds udgang tegner abonnementer på disse ugentlige efterretninger, og både de indenbys og egnens udenbys interesserede kan henvende sig hos hr. Jacob Saurbier her i Aalborg, og andre her i provinsen til de nærmeste kongelige postkontorer i byerne, hvorfra man kan tilsendes de allerede udkomne numre.

Til venlig oplysning bekendtgøres hermed, at hos Ulrich Lihme, boende ved Aalborg uden for Østre Port på den nordre side, kan alle slags gode og friske havefrø købes, hvis man inden marts måned indleverer sin frøliste, kan man få de allerbilligste priser.
Og såfremt nogen måtte bestille en anselig kvantitet, får man en buket af sommerplanter på 32 sorter gratis.

Ved hr. Stevhen Larsen Brønlunds kælder ved Østerå slibes rageknive og andre instrumenter af Frans Rudolph, der er også mange forskellige nye rageknive til salg.

Fra bogtrykkeriets presse er følgendes tryksager udkommet, og de er til salg hos hr. Jacob Saurbier.
(1.) Samling af offentlige sørge- og glædestaler holdt efter kongelig allernådigste befaling af velærværdige hr. Marcussen, sognepræst for Kousted og Rosted menigheder i Aarhus Stift, samlingen indeholder: 1) Klageprædiken over højsaligste Kong Christian den 6. 2) Jubel-prædiken 1749 3) Jubel-prædiken 1760 4) Taksigelses prædiken for freden 1763 5) Klageprædiken over højstsaligste Kong Frederik den 5. 6) Bededagsprædiken på Trefoldigheds Fest 1766 Disse 6 prædikener sælges for 20 skilling.

(2.) Trøst i sorgen, det er, klage- og trøstetale i anledning af højsalig Kong Frederik den 5. hans beklagelige død holdt den 18. marts 1766 af velærværdige hr. Hans Borch, sognepræst for Vedersø menighed i Ribe Stift, den sælges for 6 skilling, 3) Der er endnu nogle eksemplarer af skolemetoden til salg, pr. styk 6 skilling, Trykte connossementer (bevis for lastet gods) er sammested til salg arkvis for 4 skilling, men bogvis for 5 mark.

Af disse godkendte efterretninger udgives ugentligt 1 stk. fra det kongelige priviligerede bogtrykkeri i Aalborg.