Ved at fortsætte på dette site accepteres det at NORDJYSKE Medier anvender cookies. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookieregler og persondatapolitik. Accepter cookies

Fra gotiske til latinske bogstaver

Af Søren Wormslev

soeren.wormslev@nordjyske.dk

 

Maj 1928 var en afgørende måned for Aalborg Stiftstidende. I løbet af denne måned skiftede avisen skrift - fra gotiske til latinske bogstaver.

De bogstaver, der blev anvendt de første 161 år af avisens levetid, var af typen fraktur. Gotisk skrift er nemlig ikke bare gotisk skrift!

Efter at Johann Gutenberg midt i 1400-tallet i Tyskland konstruerede enkeltbogstaver støbt i bly - og dermed reelt opfandt bogtrykkunsten - opstod der tre skrifter med fællesbetegnelsen gotisk: Tekstur, schwabacher og fraktur. I den første tid brugte man den første, siden primært de to sidstnævnte.

Da fire præster i 1767 begyndte at udgive Nyttige og fornøjelige Jydske Efterretninger, anvendte bogtrykkeren fraktur. Den holdt man på avisen fast i frem til 1900-tallet, også selv om latinske bogstaver i sidste halvdel af 1800-tallet tog over i de fleste bøger. I 1875 opgav danske skoler de gotiske bogstaver som det, man primært lærte eleverne, men et halvt århundrede frem stiftede de fleste skolebørn dog stadig bekendtskab med bogstavtypen i skolen.

 Og godt for dét. For så kunne de, hvis de boede i Nordjylland, stadig læse Aalborg Stiftstidende, der ligesom de fleste andre provinsaviser først udfasede de gotiske bogstaver et godt stykke inde i 1900-tallet.

 

Nogle aviser skiftede fra den ene dag til den anden, mens andre brugte de to skrifttyper side om side i længere tid, nogle gange i flere år. Det var dyrt at skifte hele sættekassen ud, så blytyperne med de gotiske bogstaver skulle først slides op!

I Statens Avissamling i Aarhus betragter man overgangen som gennemført, når alle artikler på forsiden er med latinsk skrift, også kaldet antikva.

For Aalborg Stiftstidendes vedkommende kan man se, at i april 1928 brugte man stadig udelukkende gotiske bogstaver, i løbet af maj stod begge side om side, men fra juni var det latinske bogstaver, læserne blev præsenteret for på forsiden.

Indrykker man en annonce, vil man som annoncør gerne tiltrække sig læserens opmærksomhed og prøver ikke sjældent at gøre det ved hjælp af en annonce, der skiller sig ud fra det øvrige indhold. Derfor kunne man i danske aviser, længe før artiklerne blev skrevet med latinsk skrift, se skrifttypen i annoncer. Så tidligt som i 1750’erne stod der i Berlingske Tidende - landets ældste avis - annoncer med latinske bogstaver.

Dem er der uden tvivl blevet lagt mærke til alene af dén grund. Præcis som der ville blive, hvis nogen i dag indrykkede en annonce med gotisk skrift - uanset om alle så rent faktisk kunne læse, hvad der stod.