Ved at fortsætte på dette site accepteres det at NORDJYSKE Medier anvender cookies. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookieregler og persondatapolitik. Accepter cookies

Mysteriet om aviserne fra 1801

Af Søren Wormslev

soeren.wormslev@nordjyske.dk

 

De har ledt og ledt og ledt – men den er pist væk.

Siden fire præster i 1767 etablerede den avis, der i dag er NORDJYSKE Stiftstidende, har man omhyggeligt gemt alle aviser og ladet dem binde ind. I de første årtier, hvor avisen kun udkom to gange om ugen, kunne én årgang være i et bind, som når året var gået blev sat på en hylde ved siden af forgængerne.

Alle de gamle aviser er nu digitaliseret, så det er muligt at læse dem og sågar søge i denne skatbunke af nordjysk historie.

Men søger man efter aviser fra 1801, leder man forgæves. Af de næsten 250 årgange – jubilæet er i 2017 – mangler denne ene årgang af De til Forsendelse med Posten alene priviligerede Jydske Efterretninger og almindelige Stiftstidender, som avisen hed på dette tidspunkt.

Den har trods mange ihærdige anstrengelser ikke været at finde i noget arkiv, som har med gamle aviser at gøre. Og det er lidt af et mysterium!

Seks år tidligere, i 1795, var udgivelsen overtaget af Peder Friis Wandal, søn af en af de fire grundlæggere. Mandag og fredag kom den aalborgensiske avis på gaden, og intet tyder på, at den ikke også gjorde det i 1801.

Pligtaflevering

I mange år var det aviserne selv og siden lokale arkiver, der opbevarede de gamle avisbøger. Noget system i det var der ikke. Det kom der først i 1916. Da vedtog politikerne på Christiansborg en lov, der indebar ”pligtaflevering” af to eksemplarer af hver avis til staten. En sådan ordning fandtes længe før for bøger – ellers kunne statsmagten jo heller ikke følge med i, hvad der blev udgivet! Selv om censuren officielt var afskaffet længe før, var det først med 1849-grundloven det indiskutabelt blev slået fast, at ”Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene”.

Og nok så vigtigt blev det føjet til: ”Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres”.

Uanset motivet til pligtafleveringen er det sådan, at siden Første Verdenskrig har alle danske dagblade skullet aflevere to eksemplarer af hver avis. Det ene blev og bliver opbevaret i den nyoprettede Statens Avissamling i Aarhus, mens Det Kongelige Bibliotek i København havde det andet. Efterfølgende begyndte man at udvide samlingen bagud gennem aftaler med aviserne selv, arkiver og privatpersoner.

Lederen af Statens Avissamling, Martin Lund, var godt bekendt med, at 1801-årgangen af den nordjyske avis manglede. Da professor Niels Thomsen, godt hjulpet af Jette Søllinge, i firserne udgav et tre binds-værk om danske aviser, var Jette Søllinge samlingerne igennem – og noterede, at 1801-årgangen af den nordjyske stiftstidende ikke var at finde. Martin Lund siger, at han ”ikke har fantasi til at forestille sig, hvor den er blevet af”. Én ellers nærliggende teori afviser han imidlertid temmelig håndfast: At avisen simpelt hen ikke er udkommet dette ene år.

Hopper og huer til salg

Og da årets første avis i 1802 udkommer, tyder da heller intet i den på, at udgiveren har taget en pause. Eneste ændring er, at det nu er tirsdag og fredag, avisen er på gaden. Men i det ny års første avis findes ingen henvisninger til, at udgivelsen skulle have været indstillet. Avisen registrerer uanfægtet og helt som i 1800 og de foregående år, hvad der er sket i den store verden – og i den lille, i Aalborg. Man kan i januar 1802 læse, hvem der prædiker i byens kirker, hvem der er døbt og begravet, en student søger job, to røde hopper udbydes til salg, og det kongelige tugthus’ fabrik tilbyder interesserede at købe blå og gråbrogede huer og strømper.

Redaktør Wandal selv har også en annonce. Han har, fremgår det, trykt en sang i anledning af ”Danmarks med England sluttede Fred”. Prisen afhænger af papirtypen. Netop krigen mod England var en af de helt store danske begivenheder i 1801. 2. april foregik det navnkundige slag på Reden ud for København.

Men kan dét på nogen måde forklare den manglende Aalborg-avis? En anden nulevende avis, Berlingske Tidende, er 18 år ældre end NORDJYSKE Stiftstidende, og gennemgår man dens 1801-årgang – som findes! – dukker der ikke noget op, der kunne forklare den manglende avisårgang i den anden ende af landet.

Berlingske beretter i februar om den milde vinter, som lader ”befrygte, at de mange Insekter, som derved kommer frem, skal gjøre stor Skade ved at fordærve Høsten!” Avisen registrerer også i hver udgave de første måneder af året, hvor mange orlogsskibe af engelsk herkomst, der er set ud for København – man ved nok, at noget er i gære. 9. april, en uge efter slaget, noteres, lidt lakonisk, at kronprins Frederik ”indgaar Vaabenstilstand med England, da Nelson truer med at brænde den erobrede danske Flaade og Mandskabet”.

Den københavnske avis beretter også om hofsorg i anledning af kejseren af Ruslands død, og i maj publiceres en skrivelse, som viser, at interesse for royalt stof ingen lunde er nogen ny foreteelse. 10. maj hedder det fra Wien, at ærkehertug Carl nu er så meget i ”Bedring efter de heftige Nerve-Tilfælde, at han i gaar Middags første gang har kunnet være oven Senge”.

Wien og København var langt fra Aalborg. Men studerer man udgaverne fra årene før og efter 1801 af den nordjyske avis var interessen for udlandsstoffet også her stor. I hvert fald stod det næsten altid på forsiden.

Aalborg var også dengang Nordjyllands største by. 5579 borgere boede der i byen i 1801. De næststørste byer var Thisted og Nibe med lidt over 1000 indbyggere. Formentlig var englændernes angreb medvirkende til, at Aalborg netop i 1801 oprettede egen borgervæbning – et korps på godt 30 mand, skomagersvende, bødkere, tobaksspindersvende og skræddere, anført af købmand Poul Jacobsen med titel af kaptajn. Aalborgenserne rådede over fire kanoner.

USA fik sin trejde præsident

Alligevel er der ingen efterretninger, der tyder på dramatiske begivenheder i netop 1801 i Aalborg. Hvis vi leger detektiv i jagten på en forklaring på den manglende 1801-årgang, kunne man – måske? – forestille sig, at noget var sket, som blev omtalt i avisen, og som nogen efterfølgende kunne have en interesse i at lade forsvinde, så eftertiden ikke erfarede derom.

Det ville, kunne Sherlock Holmes nok mene, snildt have ladet sig gøre at tilrane sig den relativt lille avisbog – avissiderne var dengang ikke meget større end et A4-ark – og lade den forsvinde i en kamin.

På stadsarkivet i Aalborg har kyndige folk gransket andre efterretninger om det famøse år. Men, lyder meldingen, hverken krigshandlinger eller andre dramaer af en art, der kan rumme kimen til forklaringen, er dukket op.

1801 var – ifølge Berlingske – året, da gymnastik indføres for første gang i en folkeskole. Den første vaccination i Danmark mod kobber foretages, og Haydns ”Skabelsen” opføres for første gang i landet. På udebane, i USA, vælges Thomas Jefferson i februar til, hvad man betegner som ”formand for USA” og blev dermed USA’s tredje præsident.

Alt det har læserne af De til Forsendelse med Posten alene priviligerede Jydske Efterretninger og almindelige Stiftstidender med stor sandsynlighed også læst om i DERES avis. Vi ved det først, hvis nogen i deres gemmer skulle falde over avisbogen for 1801, så en ellers ubrudt kæde på et kvart årtusindes aviser bliver helt komplet.